 |
|
 |
 
|

|
|
|
Brand bestandighed
Der kan benyttes almindelige dimensioneringsmetoder, til at fastlægge opførslen af CRC under brand, da varmetransporten i CRC ikke adskiller sig væsentligt fra værdierne for almindelig beton. Er der krav om BS60 vil det ofte være nødvendigt med et dæklag på 15 mm - afhængigt af hvor hårdt armeringen er udnyttet.
Da CRC er en meget tæt beton er der nogle specielle forhold, der har betydning med hensyn til afskalning. Den lave porøsitet, der er en fordel med hensyn til holdbarhed, kan i nogle tilfælde være en ulempe med hensyn til brand, da risikoen for eksplosiv afskalning typisk øges svarende til reduktionen i betonens permeabilitet.
En række undersøgelser har vist, at de residuale egenskaber for CRC - egenskaberne bestemt en uge efter en brand - er bedre end for traditionelle betoner, bl.a. på grund af det lave indhold af Ca(OH)2 i CRC.
Udsættes en helt frisk CRC-beton for brandpåvirkning, er risikoen for afskalning således større end med almindelig beton. Da risikoen for afskalning afhænger af forholdet mellem permeabiliteten og fugtindholdet, kan risikoen for afskalning reduceres ved at reducere fugtindholdet i CRC. Dette kan enten ske ved udtørring, eller ved simpelthen at vente nogle måneder. Cementindholdet i CRC er meget højt og vand/binder-forholdet er typisk omkring 0,16. Det betyder, at på grund af selvudtørring kan den relative fugtighed i en CRC-cylinder være lavere end 60%, selv efter et års opbevaring i vandbad.
|
|
|
|
 |
 |
|
29. april 2008
Ørestadshuset i København
Læs mere
|
|
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
 |
 |