Nyheder

Artikel i Concrete Engineering International


Magasinet Concrete Engineering International bringer en artikel om CRC og dets historie, anvendelse, muligheder og udfordringer. 

Læs artiklen "Engineering challenges in international application of UHPFRC" , publiceret i Concrete Engineering International, Volume 19, Issue 1.

 
 

CRC vindeltrappe til skole i Coventry

Forfatter: bka

CRC vindeltrappe til skole i Coventry
Efter en brand blev Sidney Stringer Academy i Coventry genopført af et konsortium med Kier som entreprenør, WSP som ingeniører og Sheppard Robson som arkitekter.

To trapper i CRC – den ene trappe i 3 etager og den anden i to etager – blev en væsentlig del af designet.

Trapperne, der drejer 180 grader fra etage til etage, har en mellemrepos, der understøttes af en søjleskal – også i CRC.  Søjlen udnyttes samtidig til belysning af trappen. Trapperne blev leveret i 2010 og elementerne til trappen blev støbt sammen på stedet med CRC JointCast.

Time lapse video fra montagen af trappen kan ses her.











 
 

Plejeboliger i Ørestad Syd

21. februar 2013
Forfatter: bka

Hi-Con har i 2012 leveret 118 altaner til boligselskabet KAB’s seniorboliger i Ørestad Syd. De meget farverige altaner er et godt eksempel på ophængte CRC altaner, og på billederne ses dels det lille beslag altanerne placeres på, dels det ophæng der overfører trækkraften til bygningen. Som det kan ses på billedet, hvor altanen er vist bagfra, er der lavet udsparinger for at holde vægten på altanen nede. Entreprenører på projektet var NCC og de meget spektakulære altaner er designet af Arkitekterne JJW.















 

Ørestadshuset med altaner i hvid CRC


28. april 2008
Forfatter: bka

I 2007 har Hi-Con A/S leveret ialt 145 altaner i hvid CRC til Ørestadshuset, København. Alle altaner er udkragede og udført med sidebrystninger. Brystningen i den ene side af altanen afsluttes i en højde på 0,8 m, mens den i den anden side krummer rundt og afsluttes i et "tag". På de fleste altaner er det et kort tag, men på 15 altaner øverst i bygningen dækker taget hele altanen. Altanerne er understøttet dels af beslag ved facade og dels med en gevindstang der via indstøbte inserts i brystningerne overfører trækkræfterne. Tykkelse af pladen varierer fra 100 til 120 mm, mens brystningerne har en tykkelse på ca. 100 mm.

Bygherre på projektet var Sjælsø Gruppen, entreprenør var Myhlenberg A/S, ingeniør var Rambøll A/S, mens arkitekter var Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S.



 

165 CRC altaner til A-huset


28. april 2008
Forfatter: bka

I 2007 leverede Hi-Con A/S 165 CRC altaner til A-huset på Islands Brygge i København. Altanerne er udkragede med en udkragning på ca. 1,6 m og en bredde på ca. 3 m. Alle altaner er med bæreflige, der er boltet fast i etagedækkene. Der er vaskekant på alle sider, og altanerne er udført med ensidigt fald mod front og afvandes via en afløbsrende. Der er anvendt almindelige stålfibre. 

Bygherre på projektet var Walls A/S, arkitekter var Holgaard Arkitekter, København og rådgiver var J.J. Byg A/S, Nivå.


 

 


CRC altaner og altangange til City-husene


8. april 2008
Forfatter: bka

Hi-Con A/S
har leveret næsten 2 km altaner og altangange i CRC til 12 etager på City-husene i Ørestaden. Der er tale om udkragede elementer med bæreflige og tykkelsen af elementerne varierer fra 60 til 85 mm.

Bygherre har været Arkitektgruppen, Odense, mens ingeniør har været Henry Jensen, Odense og arkitekt var Tegnestuen Vandkunsten.



 

146 CRC altaner til Rentemestervej


8. april 2008
Forfatter: bka

Hi-Con A/S har leveret 146 stk. CRC altaner til Rentemestervej, København. Altanerne er ca. 2,5 meter brede med en udkragning på 1,65 meter. Altanerne er udkragede med hver 2 bæreflige og tykkelsen for det enkelte element varierer fra 60 til 85 mm.

For at gøre altanerne stivere er de udført med en integreret ribbe på undersiden. 

Entreprenør på projektet er KPC BYG A/S, ingeniør er Oluf Jørgensen A/S, Roskilde og arkitekter er S & I Arkitekter A/S, Odense.




 

Nye CRC-altaner til Mosehusene


19. oktober 2004
Forfatter: pbj


Mosehusene i Hillerød var et af de første byggerier herhjemme hvor der blev anvendt CRC-altaner, dels til en række 3/4-cirkel altaner, dels til altangange. Billederne er fra 1. etape, der blev udført i 1998, og det er nu valgt også at benytte CRC ved 2. etape af ABK Hillerøds bebyggelse. Etapen blev leveret primo 2004 og bestod af 18 meter lige altangang og 16 stk. 3/4-cirkel udkragede altaner, der er monteret på hushjørnerne. Elementerne er støbt i CRC-beton med 2 vol.% stålfibre og med sort farvetilsætning, der har givet elementerne en mørkegrå farve.

B. Nygaard Sørensen A/S har stået for ledelse på byggepladsen og LF montage har monteret elementerne. Projektering er foregået i et samarbejde mellem Arkitekt Tegnestuen Møllestræde A/S, Rådgivende Ingeniører Erik K. Jørgensen A/S, B. Nygaard Sørensen A/S og PL Beton a/s.





 

Første lejligheder klar på DAC-projektet


11. august 2003
Forfatter: bka

Hi-Con ApS har leveret og monteret ialt 1200 m2 altaner og altangange i CRC til Sundby-Hvorup Boligforenings projekt på den tidligere DAC-grund, Lindholms Brygge i Nørresundby.

De første af de 68 lejligheder er klar til indflytning og resten bliver klar først på efteråret. Fra de meget markante altaner på projektet er der en smuk udsigt til Limfjorden.

Arkitekterne Venndt og Carl Bro as har været rådgivere på projektet.
 





 

Altanbrystninger i CRC


9. maj 2003
Forfatter: bka


I forbindelse med et renoveringsprojekt på Rosenvænget, København med ejerforeningen som bygherrer har Hi-Con produceret ialt 84 altanbrystninger i 6 forskellige størrelser. Pelle Jahn & Partnere er rådgivere, mens Ringsted Bygningsentreprise udfører arbejdet. 

 Eksisterende brystninger skal fjernes og erstattes med brystninger i CRC. Brystningerne skal males, og på det viste billede er den nederste brystning blevet malet, mens den øverste fremstår ubehandlet.





 

CRC altaner til Trekroner


9. maj 2003
Forfatter: bka


Hi-Con
har i efteråret 2002 produceret 80 altan- og altangangselementer til Trekroner byggeriet i Roskilde. Første afdeling af byggeriet er klart til sommeren 2003.

Bygherre er Roskilde Boligselskab og arkitekter er Arkitema, der efterhånden har anvendt CRC på en række projekter, både til trapper og altaner. Rambøll, Køge er rådgivere på projektet, der opføres af MAS Entreprise.

Hjørnealtanerne er delvist understøttede af CRC-bjælker.





 

CRC altaner og trapper er monteret på "Buen"


25. november 2002
Forfatter: bka


Hi-Con har leveret en række altaner, altangange og trapper i CRC til "Buen" i Hjørring. Det drejer sig ialt om 60 altaner og 300 løbende meter altangang, samt trapper og tilhørende reposer til projektet. De første elementer blev leveret i uge 12 og de sidste CRC emner er netop monteret.

Boligselskabet af 1964 i Hjørring er bygherre og HP Gruppen A/S, Harken er totalentreprenør. Kjeld Bjerg A/S og Birk & Boe A/S, begge Hjørring, er henholdsvis arkitekter og rådgivende ingeniører.
 

Artikel om CRC i internationalt magasin

Læs mere

CRC trappe til skole i Coventry


Læs mere 

Ørestad Plejecenter i København

Læs mere


Ørestadshuset i København

Læs mere


Hjallerup Erhvervspark 1
DK-9320 Hjallerup
Denmark


Phone +45 96473010

info@crc-tech.dk


Sitemap