Ophængt altan på Østerbrogade 105, København
 
Altanerne vender mod gården
Ophængte altaner


Med de stigende krav til at begrænse varmetabet er der også ønske om, at gennembrud af klimaskærmen holdes på et absolut minimum. En løsning, hvor man alligevel kan undgå anvendelse af søjler, kan opnås med en type altan, hvor bunden af altanen placeres på beslag eller konsoller og altanen herefter fastholdes med bolte eller gevindstænger. I princippet kunne fastholdelsen ske med et brandmalet stag, men med CRC altanerne er det i de fleste tilfælde valgt at benytte en integreret brystning til at overføre trækbelastningen.

Med denne type altan skjules ophænget og med de slanke CRC elementer er vægten på bygningen reduceret i forhold til en tilsvarende løsning i beton, mens der er monteringsmæssige og brandmæssige fordele set i forhold til stål.


Altaner i hvid CRC på Ørestadshuset
 
Altanerne er monteret på konsoller og fastholdt med en trækbolt i brystningen


Ørestadshuset
 

I 2007 leverede Hi-Con en række altaner i hvid CRC - alle med integrerede brystninger, men 130 desuden med integreret tag. Tykkelsen af bund og brystning var ca. 100 mm. Altanerne er monteret på en konsol, der tager den lodrette last og trækkraften optages i brystningen, der er gjort fast til bygningen med en gevindstang.

Myhlenberg var entreprenør på projektet, Lundgaard & Tranberg var arkitekter og Rambøll var ingeniører.






 
Bølgen, Vejle
 

I 2008 leverede Hi-Con en serie på 78 ophængte CRC altaner til Bølgen i Vejle. I dette tilfælde er det valgt at benytte et skråstag i altanens ene side kombineret med fastgørelse i altanens afskærmende væg i den anden side.

Arkitekter på projektet var Henning Larsen Architects, mens Grontmij|Carl Bro var ingeniører.






 
Klosterbakken, Odense 


I 2008 har Hi-Con leveret 80 altaner i hvid CRC til Klosterbakken i Odense - 65 facadealtaner og 15 hjørnealtaner alle med integrerede brystninger. Facadealtanerne er placeret på stålkonsoller, der tager den lodrette last og fastholdt af træksamlinger ved toppen af brystningerne. Hjørnealtanerne er så store, at det har været nødvendigt at kombinere træksamlingen med en CRC søjle, der understøtter det ene hjørne af altanen.

Entreprenør på projektet var Arkitektgruppen, Odense, arkitekter var Vilhelm Lauritzen Arkitekter, København og ingeniører var Rambøll, Odense.



29. april 2008
Ørestadshuset i København

Læs mere


Hjallerup Erhvervspark 1
DK-9320 Hjallerup
Denmark


Phone +45 96473010

info@crc-tech.dk


Sitemap